Rejseselskaber

I Danmark findes et trecifret antal af rejseselskaber, som sælger rejser til ferielystne danskere. Min-ferie.dk har valgt at samle en oversigt over nogle af de største rejseselskaber i Danmark, for give dig et overblik over dem.

Atlantis Rejser Apollo
Bravo Tours Spies Rejser
Startour

Herudover har vi også en liste over svenske rejseselskaber, hvoraf flere af selskaberne tilbyder afgange fra Kastrup og Malmø Lufthavn. Disse rejseselskaber er oftes i samme koncern som rejseselskaberne i Danmark, hvorfor du kan forvente samme hoteludbud og samme serviceniveau.

Men hvorfor overhovedet vælge et rejseselskab fra Danmark

Der er en lang række af fordele ved at vælge et dansk rejseselskab, fremfor at booke sin rejse selv. En af de mere indlysende grunde er, at samtlige danske virksomheder som sælger rejseydelser til rejsekunder, er pålagt at være medlem af Rejsegarantifonden. Fonden sikrer dig som kunde i tilfælde af konkurs, hvis du enten har købt en pakkerejse, eller tilkøbt konkursdækning til din flybillet. Nyere EU-regler betyder, at samtlige medlemslande er pålagt at indføre lignende fonde, således at kunderne ikke lider tab under konkurs. Skal du være sikker på at du er dækket af en lignende pakkerejsefond i udlandet, er det dog vigtigt at du sætter dig ind i, om betingelserne for fonden er lig de danske, og om din rejse også er dækket – og det er ikke altid helt nemt at finde ud af. Men hvad er en pakkerejse egentlig? For at din rejse er at betragte som en pakkerejse, skal mindst 2 af følgende punkter være opfyldt:

  • Din rejse inkluderer transport
  • Din rejse inkluderer indkvartering
  • Din rejse inkluderer anden turistmæssig ydelse, som udgør en væsentlig del af rejsen

Sidstnævnte punkt kan dække over et hav af forskellige ydelser, såsom sportsbilletter som del af en sportsrejse, eller baneleje som del af en golfrejse. Køber du udelukkende en flybillet hos dit rejseselskab, eller udelukkende hotel igennem dit rejseselskab, er der dermed ikke tale om en pakkerejse.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.4/5 (8 votes cast)
Rejseselskaber, 3.4 out of 5 based on 8 ratings